Kommunikation via hjemmesiden

Under selvbetjening kan du bestille tider, forny dine recepter og modtage prøvesvar. Du kan også sende et enkelt, kort spørgsmål til lægen pr. dag, samt læse svar på dette.

For at anvende online kommunikation, skal du oprette dig som bruger. Du kan enten anvende hjemmesiden eller vores app: "Min Læge". Du vil ved oprettelsen kun have mulighed for at sende et kort spørgsmål til lægen. For adgang til receptfornyelse og tidsbestilling, kontakt venligst klinikken.

OBS! Når du anvender E-konsultation skal du være opmærksom på, at der i perioder kan gå flere dage, før din henvendelse bliver håndteret. Når vi er på klinikken, vil vi oftest svare samme dag, men dette afhænger bl.a. af, hvor travlt der er.

Generelt kan du regne med at en e-konsultation bliver besvaret i løbet af max 5 hverdage. Hvis der kun er et team tilstede, vil alle henvendelser håndteres af det tilstedeværende team.

E-konsultation egner sig ikke til akutte henvendelser, så har du brug for hurtig kontakt, skal du ringe til vores hovednummer 58 52 04 00.

Især til dig med børn: Husk at du skal skrive på det personnummer henvendelsen drejer sig om, så der ikke kommer til at stå noget om henvendelsen i en anden patients journal, da det giver rod i journalsystemet.